Nå, men så blev det Mgala Heidi Thestrups fødselsdag og mindsanten om hun, jo den er god nok, blev 14 år!

Vi fejrede den med god morgenbrød, kinderæg og flag (special made by far). Hun fik bøger, bif ting, makeup, lidt bla det og nogle penge. Jeg ved endnu ikke om hun vil købe flere badearmbånd for dem…

Men ellers fik vi brugt dagen på først at tage ned til vores egen strand og bade lidt, og derefter kørte vi ind til byen Reus/ Reis. Da vi kom ved 4 tiden var der næsten ikke et øje, og alle butikker var lukkede. Det var fordi de har siesta, som betyder at de lukker ned om eftermiddagen og åbner op igen klokken 5. Og da klokken blev 5 begyndte der også at strømme til med folk. Desværre var mange af butikkerne dyre, så vi nøjedes med at kigge lidt. Nå ja, så havde vi lidt problemer med parkeringskælderen. Den var alt for smal til at komme ned i, så det var kun med nød og næppe at vi fik bilen ned og op af den igen.