Ja nu har jeg været i London nogle gange, men det er bare min yndlingsby! Her er så meget at se og lave, og det er virkelig en vidunderlig by.
På vores tur har vi bl.a. set musical mm.: Stomp og Fame. + Vi fik ikke billetter til Orlando Blooms teaterstykke, men vi fik billeder af ham udenfor bagefter. Bonus! 😀
Så har vi selvfølgelig været rundt på alle de obligatoriske steder: Big Ben, Westminster Abbey, Hyde Park, Madam Tussaud´s mm. Og så er der bare ikke noget bedre end at gå ved Themsen om aftenen. Nøj det er bare lækkert.
Så skal vi snart videre til Dublin, hvor jeg aldrig har været før. Så jeg glæder mig utroligt meget!
Nå ja.. Vi var forresten også på Jack the Ripper Walk, som var gratis 😀 Yeah elsker gratis oplevelser. Nej spøg til side. Turen varede ca. 2 timer, og man kom rundt i dele af London, som man nok ellers aldrig ville have set, Super fed guide, og spændende tur! Men man havde meget ondt i gå-fødderne bagefter!




























