Dagene i Rom er gået enormt hurtigt!

Men det har været rigtig dejligt at være på en familietur igen, dog denne gang uden lillebroren.

Den sidste hele dag fik vi set Forum Romanum. Vi havde ellers set det oppefra, men da vi stadig havde en gratis attraktion tilbage på vores Roma Pass, besluttede vi os for at bruge det på dette.

Forum Romanum er et kæmpe område fyldt med ruiner. Hvis man ikke er til dette, skal man lade vær med at tage herind. Jeg personligt syntes at det var meget spændende, især at forestille sig hvordan her har set ud i Rom’s storhedstid. Som far sagde; “De romere have storhedsvanvid!”. Og det havde de! I hvert fald i forhold til deres bygningsværker. Jo større og mere detaljeret, des bedre. Dette er Forum Romanum et godt eksempel på.

2 3 1 4

Efter besøget i de gamle romerske ruiner, tog vi videre til endnu en italiensk turist ting. Den spanske trappe. Jeg har aldrig hørt hvorfor den egentlig var så berømt, så jeg googlede mig frem til det. Det handler åbenbart om at en fransk diplomat, som var træt af at gå op af en mudret og glat skrænt, for at komme op til kirken på toppen. Derfor byggede han trappen, så man nemmere kunne komme derop. Ja… Jeg forstår stadig ikke hvorfor den er berømt. Det har selvfølgelig muligvis noget at gøre med den dejlige film “Roman Holiday” med Audrey Hepburn. Til dem som ikke har set den og/ eller skal til Rom, så kan jeg kun anbefale den!

5

Herefter var der fest i gaden. Et optog var i gang netop da vi kom forbi en af de mange, mange kirker. Det så sådan ud:

6

Aftenen sluttede af med at prøve at finde en restaurant via Tripadvisor. Jeg har dog fundet ud af at denne ikke altid er opdateret, og vi måtte derfor gå forgæves 2 gange. Til sidst fandt vi dog en restaurant. Til trods for god betjening og hyggelige lokaler, var denne mad dog desværre en kedelig omgang og viste os endnu engang ikke hvad god italiensk mad kan være.

Men alt i alt, var det en dejlig rejse, og jeg tror ikke at det er sidste gang jeg har besøgt Rom.

Ciao,

nncscfi1lffpd9evsal6