De sidste 3 dage blev brugt med ren afslapning.
Om aftenen efter dykket var jeg lidt ør i hovedet, og gik derfor tidligt i seng. Men til gengæld stod vi så også tidligt op den næste dag.
Dagene gik med at ligge ved poolen og bare slappe helt af. Vi har virkelig fået spist noget god mad, og smagt nogle rigtig lækre drinks. Se drinkskortet her:
Alt der stod på dette kort var gratis! Og der blev absolut ikke sparet på alkoholen, men de lavede simpelthen så lækre drinks. Når man sad ved baren eller i lobbyen, var personalet altid hurtige til at komme og spørge om man kunne tænke sig en ny drink.
Den sidste aften fik vi også set lidt lokal underholdning. Det var i form af et teater og dansestykke, som indebar en masse forskellige danse stilarter. Derudover var der et par fortællinger om Den Dominikanske Republiks historie. Og jeg var meget begejstret da de satte Hans Zimmer´s “He´s A Pirate” på, og lavede et pirat stykke!
Den sidste dag fik vi tjekket ud, og mens Terji sad og kogte i lobbyen, tog jeg en sidste vandretur ned langs stranden.




Åh jeg kommer til at savne varmen og de lækre strande.
Men alt i alt var det en fantastisk bryllupsrejse, og jeg håber at kunne komme tilbage til landet en gang i fremtiden!























