Endnu en eventyrs dag, hvor jeg fik krydset endnu en ting af min Bucket List.
Vi slappede af på resortet, spiste noget god morgenmad og blev så hentet af vores bus ved 13 tiden. Nu skulle vi endnu engang ud af opleve. Denne gang var bussen fyldt med en anden nationalitet, nemlig amerikanere. Udover dem var der et par stykker fra England og El Salvador. Vores guide var utrolig flink og fortalte en masse sjove og spændende ting undervejs på turen.
Selve turen var så smuk. Vi kørte forbi en masse små byer, fx La Otra Banda og kørte derefter længere op i bjergene. Der var den smukkeste natur. Grønne områder, bjerge, små søer og palmer over det hele. Som taget ud fra et postkort. Vi kørte forbi små søer, hvor de lokale badede. Oppe på næsten alle husene stod der vandtanke, som indsamler det regnvand som falder. Dette vand bruger de til når de fx skal tage bad. Så de er glade for den smule regn som kommer engang imellem. Ud fra hvad vi har oplevet, har det kun regnet et par gange, og begge gange var det kun et par minutter.
Anyway, vi kom frem til Canopy Adventure området oppe i bjergene, hvor vi skulle prøve kræfter med ziplining. Først fik vi vores udstyr på, og derefter fik vi gennemfået alle regler, signaler og sikkerhedsråd. Vi fik også vist en 3-d model over alle de linjer vi skulle op til.
Herfra gik vi i samlet flok op til den første. Det var så sjovt! Du suser gennem luften mens du kigger ud over området. I alt kom vi igennem ca. 7 baner. Den højeste var ca. 100 meter oppe. Men det sjove var, jeg mærkede absolut intet til min højdeskræk. Den var ikke eksisterende. Det var ren glæde og spænding som fyldte mit hjerte. Særligt den højeste kunne få selv den mest stille mus til at hvine som Tarzan der svinger sig gennem lianerne i junglen. Udsigten var superb. Jungle uanset hvor langt øjet kiggede. Og den grønneste natur oppe i bjergene. Det var en dag jeg sent vil glemme.
Efter suset, fik vi serveret noget frugt og vand og så kunne vi ellers grine over de billeder, som var blevet taget undervejs. Vi fik også smagte en lokal drink, mamamuana/ mamajuana, som var sød og en anelse stærk. Derudover fik vi smagt lokal chokolade. Mums. Jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig for at købe lidt med hjem.
Busturen hjem igen var lige så smuk, selvom de at køre i en åben vogn med 80 km i timen, godt kan efterlade en følelse af vindblæsthed. Mange af de lokale vinkede og smilede til os. Det var en dejlig dag.
