Ah hvor er jeg irriteret. Jeg har bare vaeret saa uheldig med at finde jobs hernede. Nu troede jeg endelig at jeg havde faaet job, men nej nej, saa heldig skal jeg ikke have lov til at vaere!
Jeg kom frem til Blemheim igaar, og efter at have gaaet hundrede aar, for at komme frem til det sted jeg skulle vaere, bliver jeg moedt at denne her mega sure idoiot dulle, som bare siger, nej desvaerre, det var en fejl, vi kan ikke have flere i arbejde lige nu! Til trods for at jeg havde sendt 3 mails, for nu at vaere sikker paa at der var arbejde.. ARGH…Jeg havde lyst til at taeske hende saa grusomt, fordi hun bare var totalt ligeglad!!
Naa, men fordi dette sted laa saa langt vaek, maatte jeg gaa hele vejen tilbage til centrum, for at finde et andet sted at sove for natten. Jeg fandt heldigvis et backpacker sted 15 minutter derfra, som jeg bookede mig ind paa. Desvaerre var dette ikke saa godt et sted. Lad bare bare sige et ord: MYRER!! Ja saa er det vidst forklaret, men folkene her var totalt soede, og jeg begyndte hurtigt at snakke med Jess og Meghan fra henholdsvis England og USA. Dem spiste jeg aftensmad med, og saa gik vi ellers lidt rundt i byen sammen.
Jeg var saa sur paa Blemheim her imorges, saa jeg naegtede at finde nyt job her. Saa for en halv time siden tog jeg bussen videre til Picton, og sidder nu og venter paa min faerge til Wellington, hvilket ogsaa betyder at min dag i dag, er sidste dag paa sydoen!
Saa nu regner jeg med at bruge et par dage i Wellington, og saa tage op til Napier, da der skulle vaere masser af jobmuligheder der.
Saa jeg kaemper videre, til trods for en masse nedelag indenfor job omraadet, men der skal mere end et par (eller 4) afslag til at slaa mig ud!!
