Så er en dejlig ferie i Paris overstået, og vi er hjemme igen.
De sidste dage i den smukke by blev brugt på sightseeing og legepladser.
Vi fik set Eiffeltårnet og ville prøve en hop on hop off bus. Men 900 kroner for at køre i bus blev simpelthen for dyrt, så vi droppede det og tog i aquarium i stedet. Der var en område hvor man kunne røre fisk, som var et kæmpe hit for ungerne. En slags koi fisk. Jeg tror vi var ved dem i en halv time. Ungerne elskede det!
Vi fik også brugt parken Jardin de tuileries som dog var lukket en del ned på grund af OL. Men der var en dejlig legeplads, en karrusel og trampolinpark som ungerne hyggede sig med.
Ungerne fik også set Louvre udefra som vi dog hurtigt var videre fra. Vi spiste frokost på Cafe de Paris tæt ved museet.
Vi boede på Helzear Montparnasse som jeg desværre ikke kan anbefale. Det var et lejlighedshotel som godt kunne trænge til lidt fornyelse. Værelserne var slidte og trængte til en kærlig hånd. Det værste var dog at der var vanvittig lydt og man følte at folk udefra gik inde i vores lejlighed. Ungerne var dog rigtig glade for stedet, og vi havde en jacuzzi som var et kæmpe hit. Så længe ungerne er glade, er mama glad.






















