I dag sidder jeg, Terji og Jacob i Kroatien og nyder livet.

Vikom herned i går, og fik heldigvis overstået flytur og lufthavn uden de store problemer. Det er noget andet at rejse med en lille en, som ikke helt forstår hvor for man skal vente, men overordnet klarede han det så godt!

Vi blev hentet i Dubrovnik lufthavn og kørt til vores villa – troede vi. Han havde åbenbart en forkert adresse, men personalet på det “forkerte” sted var utroligt hjælpsomme, og fik både kørt os til det rigtige sted og hjalp ovenikøbet med at bære vores bagage ned. Luksus!

Villaen vi bor i er super fin. To badeværelser, et lille køkken og en kæmpe seng. De havde også sørget for baby seng, så Jacob sov fantastisk i nat.

Nu skal vi ud og tjekke Mlini, som er byen vi bor i.