Endnu en oplevelsesrig og hyggelig dag i Bruxelles.
I dag var vi på togtur til det nordlige Bruxelles, til området som huserer både Atomium og Mini-Europa. Vi tog toget derhen, og det tog godt og vel 20-25 minutter.
Da vi kom frem, blev vi mødt af Atomium bygningen som ragede godt op i højden. Flot ser den ud i virkeligheden. Efter lidt venten i kø samt sikkerhedstjek, var det vores tur til at komme op i toppen. Idsigten var fin, men jeg fkk næsten søsyge fornemmelser. Pga blæsten svajede bygningen en smule fra side til side. Det kunne jeg godt mærke! Så vi bevægede os nedad til de andre kugler, hvor der var forskellige udstillinger, lysshows osv.
Vel nede igen besluttede vi os også for at tage i Mini-Europa, som bogstaveligt talt er et område fyldt med Europæiske bygninger i mini udgave.
Hold nu op de havde gjort meget ud af det! Der var store slotte, mindre markeder, kendetegn og både man kunne styre… til store glæde for Terji. Et rigtig fedt sted for familier, men lige så fedt for os. Vi fik spist frokost i en lille tilknyttet mini by, kun med restauranter.
Tilbage i midtbyen igen, var vores mission at finde Manneken pis. Yes, deres mest kendte statue er en dreng som tisser… Jeg ved ikke helt hvad det siger om Bruxelles…
Vi fandt ham og de mange andre turister som stod rundt om. Men først var vi ikke het sikre på at det nu også var ham, da figuren stod klædt i julemands katolsk tøj. Terji var meget skuffet, da det var det eneste han havde planlagt at se hjemmefra. Men jeg havde læst at belgierne klæder ham ud engang i mellem.
Efter mødet med den tissende dreng, trængte vi nu til en belgisk vaffel. Eller det var i hvert fald hvad jeg bildte mig selv ind, da vi stod lige ved siden af en vaffel butik. Yum, yum god vaffel med masser af udvalg. Lige noget for en gris som mig.
Efter vaflen, som vi delte! ja det var altså ikke kun mig, tog vi videre rundt i byen og så mere af julemarkedet. I aften havde vi også planlagt at vi skulle se lysshowene som er to steder i byen. Selvfølgelig kom vi for sent til det første, så vi måtte vente en halv time på at det startede igen. Så med stivfrosne balder fik vi endelig set showet en halv time efter. Super flot! Bygningerne på Grand Place lyste op samtidig med at der blev spillet klassisk musik. Jeg fik næsten tårer i øjenen, så smukt var det.
Da vi havde set lysshowet, var vores maver begyndt at rumle lidt. Eller det vil sige kun min, for Terji var stadig mæt efter hans bøf fra aftenen før! Men efter at kigge på lidt forskellige steder, fandt vi til sidst en restaurant med et slags all-you-can-eat koncept. Stedet hed Pampas Rodizio. Selvom jeg normalt har det lidt specielt med der her alt-du-kan-spise steder, så kunne jeg faktisk godt lide konceptet her. Du får et kort hvor der på den ene side står stop, på den anden side mere. Så kommer der tjenere rundt med spyd hvor der er alt muligt forskelligt bbq mad. Så man får kun lidt mad ad gangen. Så snart du vil have pause vender du blot kortet. Lidt sjovt ikke?
Efter aftensmaden ville vi finde det sidste lysshow inden vi skulle hjem. Næste lysshow var på en kirke lidt fra pladsen. Her var det i stedet for lys, levende billeder som var blevet lavet så det passede sammen med bygningen. Også her var der musik til.
