Aaahh hvaaad!!! Nu har jeg leget psykolog hele dagen, og mit hovedet er ved at eksplodere!! Jeg kan ikke snakke med flere mennesker idag. saa hvis nogen ringer, tager jeg den ikke!! 😀
Haha, ej okay nu skal i nok lige hoere hvorfor. I dette hostel er jeg nu officielt blevet udnaevnt til psykologen. Den som alle kan snakke med, og fortaelle om sine problemer.
Det startede med imorges, da jeg sad og snakkede med denne her helt almindelige canadier, som var virkelig soed. Saa kom vi ind paa familie emnet, og saa begyndte hun bare at tude! Naa, men jeg troestede lidt (selvom jeg ikke anede hvad hun var ked af), og saa fortalte hun ellers hele sin livshistorie.
Naa, men hun skulle afsted om morgenen, saa jeg fik lavet lidt morgenmad, og skulle til at saette mig og se lidt tv. Saa kommer denne her japaner hen, og begynder at snakke med mig. Tror i ikke ogsaa at hun ender med at tude, og fortaeller sin livshistorie??!!
Okay, okay sammentraef taenker jeg, og loeber saa en tur, rundt paa et bjerg her i Coromandel by (for jeg har ingen penge, saa jeg laver alt muligt andet for at undgaa at blive fristet til at koebe noget :D).
Da jeg kommer tilbage, sidder hr. og fru larsen (ja godt nok fra spanien, men hva), og de diskuterer. Jeg bliver blandet ind i samtalen og ender saa med at skulle hoere begges sider. AAHH!!
Nu er det blevet aften, og jeg skulle lige til at sidde og nyde en god gangs aften film paa tvet, men tror i ikke at Kai fra Tyskland kommer hen og vil snakke. Jo, jo jeg vil da gerne snakke, saa vi snakker lidt frem og tilbage. Indtil vi kommer ind paa emnet familie igen, og saa fortaeller han ellers ogsaa sin livshistorie, og om alle de problemer han haar haft, stadig har, og nej.. han begynder ikke at tude, men det er da lige foer. Og mine svar i den sidste del af samtalen var nogenlunde saadan her: Mhmm, naa hvordan havde du det med det?, ej det var da trist, naa hvad foelte du med det, ogsaa videre. Kan i se min pointe… Jeg er psykolog!! Jeg skal ikke studere drama eller andet, nej jeg skal vaere psykolog. Saa hvis man bare lige ser bort fra det faktum at mit hovede er ved at eksplodere snart af alle de ting jeg har hoert, saa ville jeg nok goere en udmaerket psykolog.
Saa i dag jar jeg ca. brugt 10 timer paa at sidde og snakke og lytte, og hoere historier om alt fra misbrug, til foraeldre der ikke troede paa en osv. og jeg er traet!! Saa jeg tror det er godt at jeg skal videre fra det ellers udemaerkede problem hostel imorgen, og videre til Thames, hvor jeg forhaabentlig kan blive ladt alene og i fred fra alverdens problemer.
Her fik i saa ogsaa lige min livshistorie, for en eller anden maatte jeg da fortaelle den til. Nu kan det vaere i har en urovaekkende trang til at berette om jeres problemer, men hvis i goer, saa gaa ikke til mig, men vaelg istedet den doeve alkoholiske vagabond der sidder udenfor netto, og drikker guldbajer.
(en hvis ironi kan fremkomme af foelgende tekst)
