Jeg har lige vaeret paa den flotteste togtur nogensinde!!…
(Skrev jeg for 6 timer siden)
Den nye overskrift skulle have vaeret = Verdens smukkeste nationalpark
Nu 6 timer efter er jeg bare helt slaaet vaek. Jeg troede virkelig at jeg havde set det smukkeste, da jeg var paa den togtur, men den vandretur jeg har vaeret paa idag, har slaaet alt.
At foele sig saa lille imellem en masse klipper, og se det aabne landskab bredde sig ud over graenserne, det er da fantastisk. Idag har jeg naesten haft foelelsen af at vaere i himlen. Himlen er i Arthur’s Pass, og er det smukkeste, mest fantastiske jeg nogensinde har set. Jeg har en vild lyst til at vaere dybt poetisk lige nu, og berette om min kaerlighed til dette vidunderlige omraade af en national park!!
Turen startede med en masse sten og klipper, som jeg skulle vandre op af. Den foerste sti foerte til et kaempe, og smukt, vandfald.
Derefter gik turen videre rundt paa bjerget, ind imellem jungle, og ud til synet af kaempe bjerget daekket med sne.
Saa var turen pludselig slut (Det var en afmaerket sti jeg fulgte, som tog halvanden time), men jeg havde ikke lyst til at slutte. jeg ville se mere, opleve mere, nyde mere og have foelelsen af at leve. Og om jeg ikke fik den frem!
Jeg fortsatte ud ad landvejen, som mange timer senere ville foere til vestkysten. Saa langt kom jeg dog ikke, men jeg vandrede i lang tid, og noed hvert eneste sekund. Omkring mig var udendelige landskaber, som strakte sig saa langt oejet rakte. Smukke bjerge og smaa vidunderlige soer.
Mens jeg gik der, taenkte jeg at nu var der endelig aegte New zealandsk natur. Ikke at jeg ikke har set den endnu, for den er der meget af. Men idag var i sandhed en fantastisk oplevelse, som jeg aldrig glemmer, for idag saa jeg det smukkeste landskab i hele verdenen. Billeder vil aldrig kunne hamle op med virkeligheden, for man skal opleve det her selv!
Naa, men det var saa min livshistorie.
Udover den fantastiske vandretur, var jeg jo paa togtur. Her fik jeg en lasagne og noed fantastisk landskab, alt imens man bare kunne sidde og slappe af og nyde det. Men nej, jeg skulle jo have billeder, saa jeg maatte i en evig kamp med kineserne, om at faa den bedste plads ude paa den aabne togvogn, hvor man kunne nyde suset af vinden, men toget bulrede forbi.
Vi kom forbi 4 steder, inklusive Springfield, indtil vi kom frem til Arthur’s Pass.
Hvis i bare vidste hvor i live og glad jeg foeler mig lige nu. til trods for at jeg har vaeret alene paa denne tur, saa var det den perfekte dag for mig at vaere alene og bare nyde naturen. Yndigt og livsgivende!
imorgen er det tilbage til Christchurch igen, for en enkelt nat, og saa videre til Kaikoura, som jeg glaeder mig rigtig meget til!
