Så blev det allerede dag 6 og sikke som tiden går. Jeg vågnede klokken 6 fordi der var så meget larm. Ambulancer, hunde, mennesker og motorcykler. Alt dette blandet sammen. Og nu (kl 9:45) er vores lille ven begyndt at fløjte igen.
Senere tog vi afsted til vandparken Aqualéon, som var en fantastisk vandpark! Men før jeg går videre, vil jeg lige nævne ugens citat: “Kan man hop her?” Sagt af far Tarzan. Grunden til citatet, var fordi vi var i en swimmingpool. Til venstre for poolen var der en afsats hvor det lignede at man kunne hoppe fra. Så sagde far til os, om man mon kunne hoppe derfra, hvortil jeg svarede, spørg vagten, som vel at mærke ikke snakkede dansk. Derefter spurgte far på det bedste dansk-engelske han havde lært om han måtte hoppe.
Det var dagens sjove grin! Men bortset fra det gik det rigtig godt. Først så vi dyr (ja det var der nemlig også), og der var bl.a. elefanter, lamaer og bjørne. Meget søde dyr!
Derefter prøvede vi vandrutsjebanerne som var enormt sjove. Men på en af banerne skulle man køre 2, og man sad fast i hvert sving. Problematisk, men rigtig sjovt!
Vi fik også spist frokost, som kostede det røde, hvide og sorte ud af øjnene. Vi var nogle timer i parken, og kørte herefter hjem.
Kl. 19.30 tog mor og jeg ned til vores egen by, hvor vi fandt ud af at der faktisk var en masse sjove butikker, men som alle var lukkede da vi kom derned.
ps. Har pludselig glemt at sige en masse ting om hvad der er blevet sagt og gjort:
1. Sky news! Den mest dramatiske musik lyd ved nyhederne
2. Michelle har lige været i bad, så rekorden er 4 gange om dagen nu
3. Mob Mob Mob Mob mob
4. Hvorfor?? (sagt af alle)
5. Mor spiste faktisk pizzaen op
6. Folk hernede fatter nada engelsk (og dansk far)
7. Mor er forvirret
8. Mark savner vandis
9. Far ville lige have at jeg skulle nævne at han var i havvand
Og i netop dette nu har vi fejret Sankt Hans aften i Calafell. Sikke en masse sindsyge dampbørn dr er! Og så har de fyrværkeri! Ikke nok med at de skyder med kanonslag (og vi snakker børn ned til 5 års alderen), de skyder også mod folk som går på gaden!
Enkelte gange gik mig og mor også og måtte dække vores øjne til. Vi fik dog nydt bålet, men er du gal en masse brag der var! Sådan en aften ser man nok ikke igen foreløbig. Jeg ved ikke om man skal sige ærgeligt eller heldigvis…
























