Hip hurra det er min fødselsdag! Så blev jeg 18 år.. Tænk engang!
Jeg blev vækket (eller jeg sov faktisk ikke) kl. 9 af de andre som sang fødselsdagssang, og så fik jeg nogle gaver.
Jeg har jo fået kørekort i gave, så jeg regnede ikke med at få mere! Men jeg fik smykker af mor og far, et ur af Mark og nogle søde delfinfigurer af Michelle samt et kort.
Lige nu er vi ude at køre og er på vej mod Andorra. Vejret er perfekt! Graderne er faktisk sneget sig helt op på 38!
Vi har lige været i Andorra nu, og det er jo en smuk by. Vi fik lidt mad og shoppede lidt, og set det smukke og vidunderlige landskab.
Lige nu kører vi rundt i Frankrig, men graderne er faldet til 24 nu.
Vi har kørt rundt nu og der var bjerge over det hele, men også et rigtig smukt vandfald! Vi er lige nu tilbage i Spanien og kører igennem en 5 kilometer lang tunnel. Graderne er allerede oppe på 32 igen.
Vi er lige nu kommet hjem, og sikke en tur. Den tog over 3 timer! Men jeg er glad for turen, for jeg kan sige at på min fødselsdag var jeg både i Spanien, Andorra og Frankrig.
Til aftensmad spiste vi på en kinesisk restaurant hvor der var tag-selv-bord. Der var den mest smilende og grinende tjener. Da vi havde sat os ved bordet skulle han lægge dækservietter på, men opdagede så at bordet var lidt vådt. Det grinede han meget af og tørrede så bordet. Maden smagte fint, og bagefter fik vi sagt farvel til vennerne… det vil sige palmerne. Dem kommer jeg til at savne! Men vi fik taget pænt afsked og gik hjem og pakkede vores ting sammen.





























