Vi har nu overnattet på hotellet 1 nat og kan ikke rigtigt sige at vi er faldet til. Er du GAL en masse lyde der er fra klokken 6 om morgenen til vi står op. For det første er der en hund der gør rigtigt længe! Øv! Og så har vi fundet en “ven”, en fugl der fløjter rigtig højt når vi er hjemme. Og den bliver ellers ved hele dagen.

Udover de to ting, er der trafik, banken, fyrværkeri-bang, borelyde fra underboen og højt råbende spansk talende folk, og det er ellers ikke så lidt. Nå, men vi overlever da.

I dag har vi brugt meget af tiden på at undersøge området og kom til en by der hedder Tarragona. Her var der en masse bygninger tilbage fra dengang gladiatorerne kæmpede. Vi så rent faktisk en arena hvor  det hele skete. Kæmpe stort!

Om aftenen gik vi en tur nede ved stranden, efter vi vel at mærke havde spist aftensmad på Burger King. Vi fandt forskellige ting såsom sandaler til Mark, et armbånd og drømmefanger øreringe til mig og 4-5 badearmbånd til Michelle.

Da vi var hjemme på hotellet igen hyggede vi og spillede lidt yatzy og gik i seng ved 10-11 tiden.