Fantastisk. Brilliant. Uigennemskueligt smukt.
Saadan kan denne sidste aften i Sydney beskrives. Jeg startede aftenen med at tage hen til Circular Quay, hvor jeg spiste lidt thai aftensmad og fik en is.
Herefter gik turen ind til operahuset, hvor jeg blev tildelt min plads. En plads som til trods for den billige pris var noget naer perfekt. Jeg sad paa anden bagerste raekke, men herfra var der udblik over hele salen, samt jeg sad lige midt for saa jeg kunne se det hele.
Saa startede koncerten ellers med Sydney Symfoni orkester, med alt hvad det indebar. Strygere, violiner mm. Det var en fryd for oeret.
Jeg maa have vaeret i et rigtig sentimentalt humoer idag, for inden de startede med at spille, kom en af violinisterne frem og gav en lille tale om hans ven peter fra orkestret, der var doed for 4 dage siden. Og hans stemme skaelvede saa meget, at jeg blev helt ked af det. Jeg kunne slet ikke lade vaer med at knibe en lille taare, for det var bare trist.
Naa, men saa startede musikken, og nogen kender maaske det at noget musik kan roere ens sjael. Det er hvad denne type musik goer for mig. Jeg blev virkelig roert.
Det eneste der irriterede mig graenseloest var at folk hostede alt hvad de kunne saa snart der var den mindste stilhed. Ja, ja naar man skal hoste saa skal man, men hver eneste gang en melodi var faerdig, saa var der bare genlyd af host som et ekko rundt i hele salen. Altsaa hvor svaert kan det vaere at tage et host bolsje med, hvis man har saa ondt i halsen???
For oevrigt synes jeg det er vildt maerkelig at man kun klapper lige naar koncerten starter, og saa igen naar den er slut. Ikke noget med at give et stille applaus naar man synes nogen har gjort det godt. Paa den anden side faar man da saa heller ikke krampe i haenderne af at klappe for meget.
Naa, men aftenen var hermed slut. Saa gik jeg ellers op til stationen igen, og mens jeg stod og ventede blev jeg overvaeldet af dette grusomme syn. En kaempe kakkerlak kravlede paa min haand, men jeg stod og kiggede ud over Sydney havn. Ad hvor var den stor!!! Da jeg saa kastede den vaek, gik den istedet hen til 2 kinesere som blev lige saa forskraekkede. Det var nu lidt sjovt at se dem hoppe og danse.
Saa alt i alt maa man sige at min afslutning i Sydney har vaeret hoejst besynderlig, men uden tvivl en dejlig aften.
Nu vil jeg op og sove, saa jeg kan komme til Alice Spring imorgen 😀
