Da min mand fyldte 40 år i Februar, valgte jeg at forkæle ham. Derfor købte jeg en tur til Dublin på et forlænget weekendophold.

Dette er beretningen om denne tur.

Fredag d. 8. Juni afleverede vi vores søn i vuggestuen, og så tog vi ellers metroen til lufthavnen. Efter at have brugt alt for mange penge på mad og alt for meget ventetid ved paskontrollen, var vi endelig klar til at sætte kursen mod Irland.

Lige før vi lander, lægger jeg mærke til noget jeg har glemt. De kører i venstre side!! GISP!! Og vi har lejet bil alle dage! Men jeg husker at jeg jo også kørte i venstre side i New Zealand, så hvor svært kunne det være? Det skulle jeg finde ud af senere.

Da vi ankom til lufthavnen, lignede vi de klassiske turister med et stort forvirret udtryk i ansigtet, særligt forvirring over hvor vores biludlejning lå. Det viste sig at vi skulle med en længere bustur for at komme derhen. No problem, det gør vi da bare! Da vi så kommer frem til stedet, siger damen i skranken: “Dit kort er ikke et kreditkort, så i skal betale en forsikring på ca. 1200 kroner!”. Fedt, no problem, det gør vi da bare. Ej, sådan reagerede jeg ikke her. Jeg var kun lidt bitter.

Nå, men en ekstra regning skulle ikke ødelægge vores tur, så vi fandt frem til vores bil og jeg vovede mig ud i det irske land. YIKES!! Selvom klokken kun var omkring 13 på dette tidspunkt, var der mange (MANGE) biler og jeg som håbede at jeg stille og roligt kunne vende min hjerne til venstrekørsel tog grueligt fejl. Rundkørsel efter rundkørsel, pludselig sving og en puls der sad helt oppe i halsen. Vi fandt endelig et p-hus tæt på vores hotel, og både jeg og Terji var glade for at være fremme i live.

Vi boede på North Star Hotel. Et ganske udmærket hotel. Værelset var ikke kæmpe stort, men det var fint for os. Til gengæld spiste vi på hotellets restaurant et par gange. Det var lækkert! Og der var en stor morgenbuffet hver morgen med alt hvad der kunne tænkes at være i en brunch.

De første par dage brugte vi på at udforske Dublin. Desværre viste det sig at man skulle booke oplevelserne på forhånd, så jeg havde regnet med at vi fx kunne have været en tur i Kilmainham fængslet, men det måtte vi desværre droppe.

Dublin rummer dog en masse smuk arkitektur og en masse flotte gamle bygninger og områder.

Man kan jo heller ikke tage til Dublin uden at få en øl, en whisky eller chokolade. Vi fik alle 3 ting.

Den ene dag fandt vi en rooftop bar, hvor vi dog undrede os lidt over indretningen. Som i kan se på billedet var det faktisk super flot, sådan lidt herreværelsesagtigt.

De havde en bar, der kun solgte lokale øl og drinks med gin i. Så jeg fik en drink og Terji fik en øl. Vi lagde dog mærke til at der var en del billeder med halvnøgne damer rundt omkring, og da vi så så nærmere på kvitteringen, viste det sig åbenbart at vi var havnet på et bordel. Hmmm… Bar om dagen, bordel om aftenen. Ja hvorfor ikke?

Grunden til at vi overhovedet var i Dublin, var fordi at jeg vidste at Terji var vild med en komiker som hedder Michael McIntyre. En fantastisk sjov mand, som tilfældigvis kom til Dublin (og som tilfældigvis var et af de steder der ikke var udsolgt). Så lørdag aften, efter en skuffende burger på en kedelig burgerrestaurant (igen, note til mig selv, book bord hjemmefra) fandt vi vej til 3Arena hvor showet skulle holdes. Da vi havde regnet med at finde en god restaurant, hvor vi kunne sidde 1 time eller 2 og ikke en burgerbar der er overstået på et kvarter, var vi fremme ved spillestedet halvanden time før start. Til gengæld underholdte en selfie dame os i ventetiden. Konstant tog hun billeder af sig selv og kæresten, derefter slettede hun størstedelen, og startede så forfra igen. Dette varede 1 time… 1 time!! Ladies and gentlemen, we have a selfie winner!

Endelig kom Michael McIntyre på, og selvom det ikke var det bedste show vi har set fra ham, sætter han stadig standarden høj for komik. Vi fik i hvert fald grinet og grædtgrinet lidt.

Om søndagen, og grunden til den lejede bil, havde jeg arrangeret at vi skulle en tur til Tullamore Dew Destilleriet 1,5 times kørsel fra Dublin. Det var skønt at komme ud fra byen, og jeg vænnede mig faktisk helt til venstrekørslen.

Selve rundturen på destilleriet var okay. Guiden rushede lidt i tingene, men var alligevel informativ. Vi fik smagt på 3 forskellige whiskyer; den almindelige, en 12 års version og en 15 års version. Jeg var mest til den 12 årige, selvom jeg nok må indrømme at jeg aldrig bliver den store whiskyelsker. Det er simpelthen for sprittet til mig.

Efter whiskysmagningen spiste vi i destilleriets restaurant. Jeg fik nok den bedste fish and chips jeg nogensinde har smagt. Og jeg har smagt en del!

Så kørte vi en tur ud i det irske landskab, nærmere bestemt Wicklow Mountains nationalparken. Vi kom forbi Blessington Lake og Sallys Gap. Det var utroligt smukt og grønt alle steder.

Selvom det var Terjis tur, og jeg havde sagt til ham at vi skulle gøre lige som han havde lyst til, havde jeg dog et nørdeønske der ventede på at blive opfyldt. Jeg ville se broen som Gerry og Holly kryder i P.S. I Love You. Vi måtte forbi to broer, før jeg endelig var overbevist om at det nu måtte være den rigtige. Så blev det endnu et hak i film locations bucket listen, som også tæller Harry Potter og Ringenes Herre. Ahmen kan det blive bedre. Det tror jeg ikke.

Alt i alt var det en dejlig tur, men næste gang vil jeg være lidt bedre til at følge op på hvad som skal bookes hjemmefra, så man ikke kommer tomhændet derfra.