Sidste dag på Kreta. De sidste dage har været både gode og dårlige. Lørdag og søndag regnede det. Ikke konstant, men nok til at man ikke gad at bevæge sig ud. Så dagene gik med spørgsmål som “hvad skal vi mon have til aftensmad” og “mon de har lavet banoffee pie til dessert i dag?”. Terji kørte ekstra træt i det, for efter 3 dage hvor højdepunktet er maden, så trænger man til at der skal ske noget.

Ikke en gang tabletten med dens two-player games kunne få os i hopla. Dog havde jeg konstant grineflip over vores pensionisttilværelse. Desuden er det område vi bor i, mildest talt r&vsygt!

Så da solen i går kiggede frem, var det bare at drøne ud til poolen. Endelig lidt farve på vores blege dansker kroppe, og jeg fik svømmet som det gjaldt livet. Vi havde besluttet at vi om eftermiddagen ville tage et lille turisttog og få oplevet lidt. Toget kom og kørte først forbi en by ca. 1,5 kilometer fra os. Så stor forskel på områderne! Her var hyggelige spisesteder og små shops alle steder. Alt var lækkert og velholdt, og stod i enorm kontrast til vores lurvede område.

Første stop med toget var til en lille, men virkelig hyggelig vingård hvor der var masser af appelsintræer rundt omkring. Terji fik prøvesmagt to vin, og blev meget begejstret for den ene. I mens fortalte ejeren om de forskellige vine.

2016-05-16 17.37.13Untitled-1

Næste stop var et nonnekloster med den smukkeste beliggenhed oppe i bjergene. Her fik vi rundvisning af en af nonnerne. Sikke en udsigt de havde! Klosteret var også enormt charmerende og hyggeligt.

2016-05-16-19.02.08-22016-05-16-19.09.38

Undervejs på turen kom vi forbi små hyggelige områder og byer, og smagte friskpresset appelsin. De har tusindvis i appelsin -og oliventræer på Kreta. Så alt i alt var det en rigtig hyggelig togtur rundt i landet omend sæderne kunne have været noget bedre.

Hjemme igen fandt vi en lokal restaurant. Vi var begge ret trætte at den ensformige hotelmad, så det var lækkert af prøve noget andet. Det blev til to lammeretter.

I dag har vi ligget ved poolen og skal snart ud at finde noget frokost.