Åh du skønne Santorini. 1 dag og jeg er allerede fan!

At stå op til den udsigt kan gøre den største pessimist helt glad i låget. Vi startede dagen med lækker morgenmad på hotellet. Vi fik et kort aftenen før, som man skulle udfylde med hvilken en morgenmad man godt kunne tænke sig. Og der var ingen begrænsninger på hvor mange ting man kunne vælge, kun hvor langt sin samvittighed og mavestørrelse rakte.

_MG_8838

Vejret var super godt og meget varmt, selvom der er en del blæst. Det kunne vi specielt høre i nat. Men Santorini hotellerne ligger altså også helt oppe på toppen af øen midt ude i et stort hav, så det måtte næsten forventes.

_MG_8745 _MG_8747

Efter maden tog vi den gratis bus til Fira, hvor vi gik igennem byen og vandrede langs bjergsiden. Det var så utroligt smukt! Vi stoppede blandt andet på cafe classico, hvor jeg fik Baklava og øl. Det var en lidt pebret fornøjelse, men jeg tror at uanset hvor du spiser her, så er du villig til at betale prisen for at få fin udsigt imens.

Untitled-1

Vi valgte at gå hjem i stedet for at tage bussen. Så kunne vi få set lidt og få lidt gang i benene. Der var dog ikke så meget at se på hjemvejen. Mest marker med plastikposer over det hele og faldefærdige bygninger. Desuden var det blevet rigeligt varmt, så vi svedte en del.

Fordi vi svedte tran (hvorfor hedder det i øvrigt det, om jeg må be?), hoppede vi direkte i hotel poolen da vi kom hjem. Man kunne godt mærke at det ikke rigtigt var sommersæson med lækker varm pool endnu, så poolen var lidt kold først. Det var dog super lækkert at blive kølet lidt ned efter gåturen.

PA170124

Efter turen i poolen, havde vi fået lyst til at få en god lokal oplevelse. Derfor besluttede vi os for at om aftenen så skulle vi på vinsmagning. Utrolig belejligt, lå der en vingård i gå afstand fra hotellet. Man behøvedes ikke at booke tid, men kunne bare dukke op.

Så vi kom en tur på Santo Wines.

Vinsmagningen var dog ikke helt som vi havde forestillet os, men det var en fin oplevelse alligevel. Det foregik ved at en tjener kom hen til os med 6 forskellige vinglas til hver. Under vinglassene lå en seddel, hvor man herpå kunne læse om hver enkelt vin. Så det var lidt a-la en selvguidet vinsmagning. Men absolut gode vine, og med god vin går man aldrig helt galt i byen!

_MG_8832

Vi tog derefter tilbage til Fira, hvor vi spiste aftensmad.
Bussen hjem igen, var stopfyldt med mennesker.

Untitled-1