Sådan kunne overskriften være på min dag igår.

Det regnede hele dagen! Virkelig surt, og specielt når jeg havde booket en tur ud fra Shanghai til (ironisk nok) vandbyerne Suzhou og ZhouZhuang.

Men lidt regn, eller meget, skulle da ikke stoppe mig. Altså kommer jeg ikke fra Danmark eller hvad?

Så jeg tog bare regnjakke og paraply, nå nej det havde jeg ikke, Jeg tog bare min jakke på og mødte så min guide ude foran hotellet kl. 8 om morgenen. Frisk og veloplagt.

Så kørte vi ellers i 2,5 timer for at komme frem til Suzhou. Og denne køretur var værre end en svensk myggeskov om sommeren. Chaufføren dyttede hele tiden! Og hvis han ikke dyttede, så blinkede han med lygterne. Neeej! Hvor var det irriterende. Og mig guide sagde, at han gjorde det for at advare de forankørende bilister om at han kom, men på et tidspunkt holdt vi i kø hvor ingen kunne rykke sig, og han gjorde det stadig. Jeg var ved at få spat.

Så da vi endelig kom frem, kunne det ikke gå hurtigt nok med at komme ud ad bilen – regn eller ej.

Det første stop var i Suzhou’s Garden of Nets. Det var en fin lille have med en sø i midten, og så var der lidt møbler tilbage, som der havde en masse historier om sig.

1 1a

Derefter kørte vi videre til ZhouZhuang, som er en rigtig hyggelig vandby! Der var små kanaler alle steder, og langs vandet var der en masse små kinesiske boder. Meget turistet, men så hyggeligt! Her fik vi os også en tur i bådene, og det var da også en oplevelse. Så nu har jeg prøvet Kinas Venedig.

11 111 1111

Efter denne by, fik jeg en omgang kinesisk frokost, men fordi jeg efterhånden er virkelig træt af kinesisk mad, spiste jeg kun meget lidt af det.

Min tur indebar også et par stop i en silkefabrik og en perlefabrik. Det var meget fint at få lidt historier med der, selvom at perlefabrikken efter min mening var lidt spild af tid.

Så det var dagen igår!

Dagen idag gik på lidt sightseeing i indre Shanghai. Jeg gik ned ad Nanjing gade, som er en stor shopping gade og endte nede ved The Bund, som er der hvor mange kan få den fede skyline udsigt fra.

Vejen ned til Bund var dog ikke helt ubesværet og jeg blev stoppet af den ene ur-sælger efter den anden. Jeg har dog efterhånden lært hvad man skal sige hvis man skal ryste dem af sig:

Hvis man smiler og siger nej, bliver de ved med at prøve.

Hvis man siger neeeeej (sådan lidt strakt ud) og ser sur ud, opgiver de efter første forsøg.

Og den 3. som jeg brugte idag var, når de kom hen imod mig, afbrød jeg dem inden de kunne spørge mig, og sagde: No, I don’t want to buy a watch or a handbag. Her skal man også se sur ud, og den virker også altid.

Så i skal ikke sige at jeg ikke også lærer lidt ved at rejse til Asien 🙂

Der var ellers rigtig koldt i Shanghai idag. Ca. 5 grader, og jeg skulle selvfølgelig tage aftenbilleder, og efter en time ved The Bund måtte jeg give op, da mine fingre simpelthen ikke kunne trykke på udløseren mere. Men jeg fik taget de billeder jeg kom efter, så jeg var også tilfreds.

2 0

Så det var min sidste aften i Shanghai. Imorgen skal jeg videre til Hanoi, og det glæder jeg mig til.

(læs mere om den videre rejse under “Vietnam”)

Tai Tjen, som man siger det.