Jeg havde 10.000 overskrifter jeg kunne have skrevet, men tænkte at jeg hellere måtte holde mig til den mest simple. Ellers var det for forvirrende.
Jeg skifter simpelthen hele tiden med at være glad, forvirret, sur, irriteret og bare lidt ligeglad.
Og det er faktisk lidt ærgeligt, for Shanghai er en rigtig fin by faktisk.
Den er kæmpestor og minder lidt om New York, men så er der områder midt inde i byen som leder tankerne hen på de parisiske gader, og jeg fandt den hyggeligste lille gade idag, tæt på mit hotel, som hedder Anfu Rd. Her lå der et bageri, som åbenbart blev kåret som årets bageri sidste år, og her skulle jeg selvfølgelig lige prøvesmage en gulerodscupcake. Mmmm. Hvis nogen kommer til Shanghai og skal finde cupcakes, så hedder stedet Baker & Spice. Sådan
Men tilbage til humøret. Det er faktisk kineserne der gør mig irriteret. Ikke den gengse kineser, men trafik kineserne. Hold …., hvor er de bare irriterende i trafikken. INGEN holder tilbage, og hvor der i Danmark er mere respekt for fodgængerne, er der her ingen respekt. Selvom der er grønt, skal man hele tiden kigge sig for når man går over vejen, for der er hele tiden nogen der er ved at køre ind i en. Og så dytter de hele tiden! Jeg er ved at blive sindsyg. Og til sidst mistede jeg bare mit temperament, og råbte bare at de skulle holde tilbage, for jeg havde grønt. Og ingen tager sig af det.. AAARRGH.
Men nok om mine aggresive tendenser. Jeg var i morges et smut forbi Jing’An Templet, som ligger 50 meter herfra. Det er et Buddhistisk Tempel, som ligger her midt inde i storbyen. Underlig kontrast, men det var rigtig fint. Og der var en del henne for at bede. Og herinde kom der en pige hen til mig, og jeg blev straks mistænksom. Det er så ærgelig, for hun virkede reel nok, sagde at hun var nervøs for hun skulle til jobsamtale så hun kom herind for at få nerverne ned. Men jeg tør slet ikke stole på nogen efterhånden og gik med det samme ud fra at hun ville snyde mig, så jeg sagde bare at nogen ventede på mig, og gik. Det er surt at det er blevet sådan, men der er ikke flere der skal snyde mig, og så bliver man nødt til at sætte alle i samme bås.
Efter Templet, tog jeg metroen videre til The Bund. Herfra tog jeg på en sporvognsbane i en tunnel under floden over til Pudong. Det var rigtig flot, for man kørte nede i tunnelen, og så havde de lavede et lysshow imens. Men det var lige dyrt nok i forhold til at det kun varede 5 minutter. 50 kroner. Men det var en oplevelse. Nu må jeg også prøve at se lidt positivt på det.
Så kom jeg over til Pudong, hvor alle de høje business bygninger ligger, inklusive øloplukkeren og Pearl Tower.
De var meget imponerende, men igen blev jeg irriteret pga alle de tiggere der kom hen, selvom der står skilte alle steder med “begging not allowed”. En far var så påtrængende med sit lille barn at jeg blev mega sur. Selvom jeg prøvede at gå væk, blev han ved med at gå efter.
Jeg endte derfor med at gå ind i stormagasinet Super Brand Mall, hvor jeg fik lov til at gå i fred. Kæmpe shoppingcenter på en millard etager. Og der var julepyntet så det var hyggeligt. Men jeg købte nu ikke noget.
Så tog jeg hjem igen, og gik lige hurtigt ud for af få en lasagne (som desværre har givet mig ondt i maven, øv øv), og så er jeg lige kommet tillbage til mig hotel nu.
Så nu skal jeg bare hygge. Spille pakkekalender på nettet (yes sir), og så skriver jeg snart igen.
– Monica
