Så blev det allerede dag 4 på disse smukke øer.

Vi har kun ophold os i Fuglafjordur de første dage, men det har været utroligt dejligt og afslappene. På anden dagen var vi oppe i et fjeld og vandre, for at komme op til et smukt vandfald. Jeg kan godt mærke at min indre fjeldabe skulle luftes igen, for mens kæresten spurtede over stok og sten, tog det lidt længere tid for mine utrænede fødder at følge med.
Men vi kom derop op, med kamera, stativ og hvad der dertil medfølger og jeg fik taget en masse billeder.

_MG_6775aa

Senere på dagen fik jeg fejret min fødselsdag med boller og cupcakes, og med lækker aftensmad.

Dagen efter var det Terjis mors fødselsdag, og her fik vi også givet den gas med kage, lækker mad og min lakseforret, som alle sagde smagte godt… Men nu er det jo færinge, så man ved ikke om de bare sagde det for at være flinke 🙂

Sproget er stadig ligeså sort som altid. Jeg prøver at følge så godt med som jeg kan, men der skal vidst mere end en enkelt tur Færøerne for at fintune den del.

Vi regner med at leje en bil imorgen, da det ellers er umuligt eller en meget langsommelig affære på anden vis. Bare et eksempel er turen fra lufthavnen til min kærestes mors hjem. Det tager 3 timer med bus, og ca. 1 time med bil. Så er er altså meget tid at indhente ved at have en bil.

Der er snart Varmekilde i byen, hvilket vil sige at folk fejrer en mini kilde, men der er ikke rigtig nogen der ved præcis hvor den er, og de gider egentlig heller ikke rigtig finde den, så festen finder sted nede ved havnen, hvor der vil foregå lidt forskellige arrangementer, der i blandt åbningen af en pølsevogn!! Jo det er rigtigt. De reklamerer i avisen med åbningen! De er tossede de færinge.

Men i alt fald er det super skønt at være her, faktisk fik jeg så meget frisk luft den første dag at jeg blev helt svimmel!

Men vi har det godt, nyder livet, og glæder os til at gå en tur uden medfølgende regnvejr!