Da vi som sagt havde været på bytur om lørdagen, kom vi denne dag lidt sløvt fra start og tog først afsted ved 1-2 tiden. Hvilket var rigtig godt at vi først tog afsted der!

Da vi boede i Montmartre området var det jo oplagt at besøge Sacre Coeur, som ligger på en bakketop i yderkanten af Paris. Dette område er så fantastisk hyggeligt, og der lå små butikker og hyggelige caféer overalt! Her fik vi en bid mad, og tog derefter trapperne op til Sacre Coeur. Fantastisk flot bygning og smuk udsigt. Man kunne se ud over hele Paris! Vi var også inde i kirken netop som der var gudstjeneste, og det var meget fint at opleve det.

8 7g 7f

Udenfor stod vi og beundrede en knægt som driblede med en bold. Han var simpelthen så dygtig. Han klatrede i lygtepæle mens han havde bolden på hovedet og havde fuldstændig kontrol over den! Ham gav vi lige lidt skillinger, for det fortjente han.

3 6

Bortset fra det er der utroligt mange tiggere i Paris!

Det opleve vi, da vi var på vej til Louvre. Her havde en kvinde lagt (eller det tror vi) en guldring på gaden, som hun samlede op lige da vi kom forbi. Så gav hun den til os og sagde det var et tegn fra gud. Da vi så begyndte at gå derfra, kom hun mod os igen og bad om penge for den. Og hun blev ved, så vi endte bare med at give hende ringen tilbage, hvilket hun var meget utilfreds med.

Louvre var desværre lukket da vi kom indenfor, eller udstillingerne var, så vi så kun forhallen. Men så har man da været i Louvre!

4 2 1

Ellers vandrede vi bare lidt rundt, og da det blev aften tog vi også rundt og tog lidt aftenbilleder. Turen sluttede oppe på Triumfbuen, med gratis adgang ovenikøbet! Flot udsigt over aften-Paris. Dog måtte man ikke have stativ med, hvilket nok kommer til at resultere i lidt slørede billeder!

7e 7d 7c 7b 7a 7 5

Efter det ville vi hjem og tog en natbus. Desværre kørte natbussen ikke hen hvor vi troede, så vi endte langt pokker i vold, og måtte vente på en anden natbus. Det var meget frustrerende, men vi endte heldigvis med at komme hjem til slut, hvor vi tog en taxa fra Place de Clichy.